Ejeren af Dalle Valle tænker positivt

[i]Succes.[/i] Caféejerens livsfilosofi har altid været at leve i nuet og ikke frygte fremtiden.

[i]Succes.[/i] Caféejerens livsfilosofi har altid været at leve i nuet og ikke frygte fremtiden.

»Jeg tænker ikke på fortiden og fremtiden. Kun på nuet. Så frygter jeg ikke noget, men gør mit bedste.« Ordene kommer fra ejeren af Dalle Valle. Han uddyber: »Du kan ikke bebrejde andre, hvis det går dig dårligt. Det er tankerne i nuet, der former din fremtid.« I krisetider er der sikkert mange, der går rundt og tænker, hvordan man finder vejen til succes. Den vej fandt, ja lad os kalde ham Sam, for mange år siden.

Sam ønsker hverken at få sit billede eller sit navn i avisen. »Nej, det er der ikke nogen grund til,« siger han. Men efter en smule overtagelse vil han gerne fortælle om sin livsfilosofi og måde at drive sine forretninger på. Sit familieliv vil han gerne holde for sig selv, men fortæller dog, at han selv er i fyrrerne og driver sine restaurationer sammen med sin økonomiuddannede søn, der er i tyverne.

Krisen ramte landet

Da finanskrisen slog ned over Danmark, for cirka seks år siden, overtog Sam den konkursramte restaurant Dalle Valle i Fiolstræde i København. »Folk havde ikke længere råd til at gå ud og spise. Og derfor fik jeg ideen til konceptet med de lave priser, som folk har råd til,« fortæller iværksætteren og understreger: »Selvom der var krise i landet, så gik det rigtig godt.« Konceptet går kort og godt ud på, at folk kan spise så meget de lyster af den alsidige buffet til få penge. Der er også mulighed for at vælge retter fra kortet. Retter, der er billige i forhold til mange andre steder.

»Hvis man giver meget, får man meget, og hos Dalle Valle får man meget,« understreger ejeren. I løbet af de sidste par år er der kommet flere og flere Dalle Valler, hvis man altså kan kalde dem det i flertal, til. Man finder blandt andet den største i Amagercentret, og snart åbner to mere én i Herlev og én i Fields.

På Fisketorvet ejer Sam den italienske restaurant Panorama. »Vi tjener ikke så meget på hver gæst, men vi tjener på mængden,« tilføjer Sam, der har været i restaurationsbranchen i mange år. »Jeg begyndte i branchen for cirka 25 år siden. Jeg har været tjener, kok og ejer mange forskellige steder,« fortæller han.

Fokus på stærke sider

»Jeg ser aldrig fejlene hos mine ansatte. Jeg fokuserer min opmærksomhed på de gode og stærke sider hos folk. Hvis jeg fokuserede på de svage sider hos et menneske, så bliver det bare værre,« siger den midaldrende forretningsmand. »Jeg giver meget kærlighed til mine omgivelser,« understreger han. Sam er sikker på, at den største grund til succesen i sine restauranter er, at folk kan tage alt det de vil af buffeten. »Jo mere du giver, jo mere modtager du. Vi giver hele tiden, og vi modtager hele tiden,« understreger han. Sam har taget sin bedstemors visdom med sig siden sin barndom. »Da jeg var omkring otte år, sagde min bedstemor til mig: »Der hvor der er bevægelse, er der nåde. Og der hvor der ikke er nogen bevægelse, er der ingen nåde.«

Dalle Valle i Taastrup

Cafeen Dalle Valle åbnede i Taastrup den 3. september 2013 og det går godt. »Vores frokostbuffet koster kun 69.00 kroner, så vi har rigtig mange pensionister og studerende, der besøger os i løbet af dagen,« siger Sam, som har 40 personer ansat, hvor mange af dem er på deltid.

Som restaurationsejer har man ifølge Sam aldrig rigtig fri. »Jeg kan aldrig rejse mere end to uger. Selv når jeg holder fri, er der altid nogen, der ringer.« Dalle Valle holder åbent hver dag, og der er mange bolde at holde styr på. »Min kone støtter mig, det har hun altid gjort,« siger Sam, der tror på, at man høster af det, som man tror på. »Fortiden er historie og fremtiden er tom,« smiler han.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...