Dropbox-alternativ giver dig 50 GB gratis plads i "skyen"

Rigtig mange er begyndt at gemme filer på nettet, så de er ved hånden på farten, uanset om det er på telefonen, computeren eller en iPad. Det populære produkt hedder Dropbox, hvor du som udgangspunkt har to gigabyte (GB) lagerplads.

Men der er alternativer til Dropbox. Et andet firma, der slet og ret hedder Box, giver dig indtil den 15. februar hele 50 GB gratis lagerplads på internettet, HVIS du henter deres nye app til iPhone og iPad. Andriodbrugere og brugere af Windows Phone bliver altså snydt i denne omgang.

Box fungerer stort set lige som Dropbox. Man sidder måske og skriver et dokument i Word og gemmer sin fil i en mappe. Den selvsamme fil kan man så finde frem på en anden computer eller se filen på sin telefon eller tavlecomputer som iPad.

 

Dropbox, Box, Google Drive eller Microsofts "Skydrive" gemmer filerne på en server, der er forbundet med internettet. Det gør, at du kan hente og se filen stort set overalt og uanset hvilken "dims" du har fat i.

Fænomenet hedder "cloud computing" - på dansk taler man om "skyen", netop fordi du kan hente dine billeder, se dit tekstdokument, hente en præsentation eller noget tredje uanset hvor du næsten er. Bare der er en internetforbindelse.

Kampagnetilbuddet fra Box lyder altså på 50 GB gratis plads, hvis du henter app'en til iPhone og/eller iPad. Det må siges at være et rigtigt fint tilbud, for man kan have temmelig meget liggende inden for 50 GB.

Dropbox tager knap ti dollar (ca. 55 kroner) om måneden for 100 GB plads, mens Googles produkt, Drive, tager det halve for de 100 GB.

50 GB er selvsagt ikke 100, men man kommer som sagt pænt langt med de 50, og så er de gratis.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...