RINGSTED: Indtil nu har det kun været Viggo Petersen Auto A/S som har tilbudt salg og service med Renault. Men fremover kan bilejerne henvende sig to steder i Ringsted med deres Renault.
Nu tilbyder også bilforhandler Ejner Hessel både salg og service af det franske bilmærke, som vil være at finde i udstillingslokalerne på Bragesvej 9.
Indtil nu har Ejner Hessel i Ringsted ellers udelukkende stået for salg af varebiler fra Mercedes-Benz, men udvider altså nu med salg af personbiler fra Renault som den 13. butik i kæden.
- Vi ser et stort potentiale i Ringsted, så vi har store planer med området, siger salgschef Søren E. Andersen og forestiller sig blandt andet et nyt og udvidet udstillingslokale.
