Se billeder: Shaolin Kung Fu Klub åbnet i Hillerød

Hillerød: I mandags var der officiel åbningsaften i den nyoprettede Shaolin Kung Fu Klub på Frederiksborg Byskole i Hillerød, og sne og is til trods var mange mødt op for at være med fra start. Der var god stemning, og klubben bød på opvisning og diverse diverse forfriskninger, blandt andet en særlig Kung Fu-kage.

Klubben på Byskolen er en søsterklub til Shaolin Kung Fu Frederikssund, som nu har udvidet med en ny klub i Hillerød, med håb om udbredelse af sportsgrenen og de mange fordele den fører med sig, fysiske såvel som mentale. Klokken 19 blev der holdt velkomsttale ved Mester Søren Kluge, og der var præsentation af træner Andreas Palner Andersen, der skal fungere som daglig leder og cheftræner.

Herefter brillerede Shaolin Kung Fu-showhold fra Frederikssund med et forrygende show med demonstration af, både hvad der vil blive undervist i, og hvad menneskekroppen er i stand til med omhyggelig træning.

Interesserede kan finde mere information på shaolinkungfu.dk eller kontakte træner Andreas Palner Andersen på telefon 2682 6240. Der vil være træning i Hillerød mandag 18.30-20.00 for de 10-årige og op efter og onsdag 20.00-22.00 for de 15-årige og opefter. Begge gange er træningen på Frederiksborg Byskole.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...