Nykøbing/VIG: Er du en af de 240.000 mennesker, der elsker din bil så meget, at du også er medlem af FDM, så er der nu godt nyt, hvis du skal have lidt af kontingentet tjent ind.
Et nyt samarbejde mellem FDM og Shell betyder nemlig, at du kan få et FDM/Shell Card og spare 20 øre per liter benzin og 25 øre per liter diesel.
Et FDM/Shell Card er magen til de alm. Shell Card til private kunder, men giver FDM medlemmer en helt særlig brændstofrabat.
Det nye brændstofkort kan bestilles af alle medlemmer af FDM og kræver fortsat medlemskab af FDM.
Opsiges medlemskabet, ophører den særlige, faste rabat.
Vil man have del i rabatten, kan man hos Shell i Vig og Nykøbing få de nye FDM/Shell Card ansøgningsbrochurer.
Men man kan også ansøge om kortet på shellcard.dk.
