Færre borgere i Odsherred ringer eller kontakter politiet for at anmelde en forbrydelse efter straffeloven. Tal fra Rigspolitiet viser, at der i 2013 blev anmeldt 2.113 forbrydelser, hvilket er det laveste siden 2008, hvor tallet var 2.110.
Anmeldelserne toppede i 2009 med 2.689, men i 2013 er tallet altså 21 procent lavere.
Det er ikke mindst antallet af indbrud i beboelser, der er faldet. Borgmester Thomas Adelskov (S) glæder sig over tallene.
- De stemmer meget godt med de tal, som jeg kender. Tallene viser, at vi er ved at have fat i problemet. Det er interessant, at vi i kommunen sammen med politiet iværksatte en kampagne mod indbrudstyveri for halvandet år siden. Det er en stor styrke at knække kurven, siger han til dagbladet Nordvestnyt.
