Derfor blev Erik Lund ikke borgmester

Af John Køhler, byrådsmedlem, V

I forlængelse af konstitueringsforløbet er jeg bl.a. blevet spurgt om, hvorfor ingen udover de konservative ville pege på Erik Lund på valgnatten. Flere borgere har påpeget, at forløbet virker helt uforståeligt, ud fra hvad Erik Lund oplyser. For de interesserede er her mit bud på forløbet, som jeg ved, deles af en bredere kreds i byrådet.

En vigtig forklaring på den manglende opbakning ligger i konstitueringsforløbet for 4 år siden. Takket være Allerød Nyts nylige meget grundige gennemgang af TV2 Lorrys valgudsendelse fra 2009, er hele optakten til konstitueringen nu velbelyst.

Sidenhen valgte den tidligere borgmester en ledelses- og kommunikationsstil som ikke har været konstruktiv, hverken i det løbende byrådsarbejde eller i forhold til den årlige og helt centrale budgetproces.

Erik Lund har for ofte og helt uden blusel taget æren for sine politiske kollegaers succesfulde arbejde, mens problemer omvendt for ofte har været søgt smurt af på samme politiske kollegaer. Denne form for adfærd skader samarbejdet, og er ikke populær på nogen arbejdsplads.

En borgmester skal først og fremmest være en samlende figur i byrådet og vise ydmyghed overfor den tillid, som byrådet har vist ved at vælge ham/hende til borgmester. Man skal som borgmester være opmærksom på, at man repræsenterer byrådet og dermed borgerne.

Man skal aldrig sige, her kommer jeg, men derimod her kommer vi. Politik er et holdarbejde, og det er vigtigt at forstå. Især hvis man vil være borgmester.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...