Kunstværk på 10 tons afsløret i Stege

Borgmester Knud Larsen (V) er manden der besluttede at der skulle bruges 350.000 kroner på en skulptur på Hages Torv i Stege. Søndag kunne han afsløre værket, der også bliver hans egen ?mindesten?.

Stege

Efter 1,2 milliarder år skjult i den mønske undergrund havde en 10 tons tung sten fået kæmpet sig op til overfladen i Marienborg skov og kunne søndag præsenteres på Hages torv i som byens nye kunstværk ?Over Alt?. Pris 350.000 kroner.

- Nogle har allerede reageret med kritiske røster med bemærkning om, pengene måske kunne være anvendt mere fornuftigt til anlæggelse af flere P-pladser. Men for mig har kunst også en afgørende betydning og værdi for Vordingborg kommune, siger borgmester Knud Larsen (V), der ikke rystede på hænderne, da han for halvandet år siden gav grønt lys til Stege-kunstneren Morten Flyverbom om at gå i gang med kunstværket, der skulle ændre en tons-tung sten fra fortiden til nutidig kunst.

- Kunst vil altid skabe debat. Og det er jo netop det, kunsten skal, lød det fra Knud Larsen, som var med til at afsløre kunstværket foran mere end hundrede fremmødte og spændte mennesker, der havde trodset en bidende kulde for at være med i oplevelsen, da sløret blev løftet.

Men han understregede også samtidig, at hans egenrådige beslutning om at få skabt kunstværket uden at spørge kommunens kunstråd ikke ville komme til at ske igen. Næste gang, der skal skabes kunst på kommunens regning, ville han uden afstikkere følge den politiske vej gennem råd, byråd og så videre, inden der bliver truffet en beslutning.

 

Vi havde pengene

- Men vi havde pengene og overskuddet i kommunekassen og kunne uden yderligere besparelser på andre områder betale prisen. Og vi har fået valuta for pengene, forklarer en tilfreds Knud Larsen om en skulptur, som efter hans mening er et godt visitkort til den mønske natur. Samtidig bliver den et varigt minde om borgmesteren, der siger farvel til ?sin stol? ved næste valg.

 

Varmehjælpen

Det var en glad og kunstnerisk tilfreds Morten Flyverbom, der præsenterede sit værk skabt på en sten, han tilfældigt var snublet over på en søndags-tur i godsets skov. Han så straks muligheden for at skabe et kunstværk, som kunne forbinde Møns fortid og nutid. Fra geologien for millioner af år siden til nutiden. Skabt af en sten, han efter gåturen i skoven fik foræret af godset.

Og prisen for kunstværket? Ja, fra alle sider et Sydsjællands Tidende blevet gjort opmærksom på, at den var meget lav efter det store arbejde, der var blevet lagt i den.

- Men det har også kun været muligt med den udstrakte og gratis hjælp, som jeg har fået med udlån af en kran til at fragte den til stenhuggeriet og gratis strøm ved Stege havn, hvor de første slag med hammer og mejsel blev flækket og forædlet, inden den efterfølgende tur over broen til Hages torv og sidste slag.

- Og, hvor jeg fik kaffen og varmen, når der var brug for det. Jeg er godt nok fyldt 70 år og er pensionist ? men uden offentlig varmehjælp, smiler den mønske kunstner.

Fakta:

? ?Over Alt? har kostet 350.000 kroner og er skabt af den selvlærte kunstner Morten Flyverbom (1945) fra Stege.

? Flyverbom er lokalt mest kendt for at være gift med Pia Thaiulov, med hvem han malede det store gavlmaleri i Stege.

? Han  største anerkendte kunstneriske bedrift er en græsbeklædt folkevognsboble, som blev udstillet på Louisiana tilbage i 1978. Motivet er brugt flere gang siden.

Et værk med symboler

Et værk med mange symboler, lyder forklaringen, fra manden bag stenene på Hages Torv.

Stege

Det nye kunstværk ?Over Alt? i er fyldt med symboler, der kan give anledning til et nærmere kig og en tur rundt om skulpturen. Og en nærmere forklaring.

Kærlighed til naturen og Møn er de to røde hjerter, der blev afsløret, efter stenen var blevet flækket og som symbol på nogle følelser, der ikke lader sig kue.

- Akkurat som en mælkebøtte, der kan bryde gennem selv et tykt lag asfalt på vej op i lyset, forklarer Morten Flyverbom om sin skulptur på Hages torv i Stege.

Og frihedssymboler er der mere af nederst på den ene halvdel af den flækkede sten med navne på tre verdenskendte forkæmpere for menneskerettighederne. Mellem de to halvdele er der blevet plads til en ?flis? af stenen, hvor der er indmejslet nogle runer, som Lisbeth Imer fra Nationalmuseet og ekspert i runer har oversat fra en dansk tekst. En tekst, som Morten Flyverbom vil vente lidt med at fortælle offentligheden ? uden helt at vide, hvornår.

- Men jeg vil da godt sige, at Buddha bliver nævnt i teksten.

 

Wish a kiss

Så er der ordet ?Kiss? mejslet ind sammen med et par kysseindbydende røde læber.

- En inspiration fra Karlsbroen over floden Moldau, der flyder gennem Prag i Tjekkiet. På broens midte står en Jomfru Maria-figur, der symbolsk bliver kysset af turister der går over broen.

På den anden side af stene er der mejslet ?Wish? og nedenunder boret et hul, der passer til, at en finger kan komme ind.      

- Det er et minde fra mange år siden, hvor der blev bygget huse på landet med blandt andet et hul, hvor man kunne sætte sin finger ind samtidig med, man inde i sig selv kom med et ønske, fortæller Morten Flyverbom. 

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...