Normal åbner i Egedal Centret

Når 2015 bliver til 2016, så kan kunderne i Egedal Centret se frem til åbningen af en ny butik.

Detailkæden Normal, der har butikker i blandt andet Frederikssund og Ballerup, rykker nu også til Stenløse og det lokale indkøbscenter. Det bekræfter Normal på deres facebookside.

"I det tidlige forår åbner vi tre nye butikker, nemlig i Århus, Hvidovre og Egedal," skriver Normal.

Præcis hvor Normal slår dørene op i Egedal Centret, er stadig usikkert.

"Placeringen bliver offentliggjort på et senere tidspunkt," lyder det endvidere.

Normal er kendt for at sælge helt normale mærkevarer indenfor eksempelvis tandpasta, shampoo, kosmetik og dyremad.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...