Mange bloddonorer får tappet blod ude i deres nærområde. Den Mobile Blodbank står nemlig for halvdelen af det blod, der bliver tappet i Region Hovedstaden. Og en stor del af denne kommer fra de store virksomheder, som giver mulighed for, at medarbejdere kan donere blod i arbejdstiden.

- Det er en rigtig god måde at gøre det på. Det er nemt for medarbejderne, og på den måde har ledelsen i virksomheden givet grønt lys for at prioritere den gode sag. Jeg tror, at flere får givet blod på denne måde, fordi det er nemt, siger Merle Wiborg Romose, Kommunikationskonsulent hos GivBlod.

I Høje-Taastrup Kommune er det virksomheder som Nordea, DSB, Danske Bank og Alka Forsikring, som tilbyder deres medarbejdere at få tappet blod i arbejdstiden ved at invitere Den Mobile Blodbank forbi.

Virksomhederne skal i følge Merle Wiborg Romose dog være en vis størrelse, før det kan lade sig gøre.

- Vores erfaring viser, at det er under fem procent, som donerer blod. Derfor skal der normalt være over 1000 ansatte i virksomheden for, at det kan hænge sammen med de medarbejdere og materiel, vi skal sende ud, siger hun.

Det er nemlig et større rykind, når blodbanken kommer forbi. Derfor er det heller ikke alle steder, det kan lade sig gøre.

Af denne årsag er også flere lokale tappesteder i regionen lukket ned henover årene. I kommunen er det kun Taastrup Idræts Haller, der lægger huse til Den Mobile Blodbank.

- At sikre en god blodforsyning er en opgave, vi alle kan bidrage til. Men i Den Mobile Blodbank bør vi sikre, at det er forsvarligt rent økonomisk, siger Merle Wiborg Romose og forklarer, at der derfor vil nogle lokalområder opleve at tapningerne lukker ned, fordi der simpelthen ikke er tilslutning nok til, at det kan hænge sammen.

- Hvis det kun er 30, der møder op hver gang, er det ikke samfundsmæssigt forsvarligt. Vi er alle med til at betale for systemet, siger Merle Wiborg Romose og fortsætter:

- Andre områder vil opleve, at der er flere tappesteder lige i nærheden, hvilket i så fald skyldes, at der er donorer nok, fortæller Merle Wiborg Romose.

Skal finde egnede lokaler

En anden årsag til at et tappested lukker, kan være, at det ikke er muligt at låne egnede lokaler. Den Mobile Blodbank kan nemlig ikke stille op hvor som helst.

- Vi skal bruge et stort lokale, der skal være adgang til toiletter, et område til en fortrolig samtale og så skal der være nem adgang for vores materialemænd. Det duer ikke med 5. sal, hvis der ikke er en elevator, der er stor nok til at få tingene op, siger Merle Wiborg Romose.

Der er også et andet vigtigt element, der skal være på plads: tappeholdet skal kunne komme online, så de kan registrere tapningerne. Det kan være en udfordring nogle steder - hvis tapningen eksempelvis er placeret i en kælder.

Det var mangel på blod, som fik Region Hovedstaden til at grundlægge Den Mobile Blodbank i 1968, da hospitalerne ikke kunne følge med. I dag har Region hovedstaden styr på blodforsyningen, I hvert fald som det ser ud lige nu.

- Vi skal ikke tappe mere blod, end der er behov for på hospitalerne. Der bliver nøje budgetteret med antallet af tappede portioner i Den Mobile Blodbank og nedjusteret eller opjusteret alt efter hospitalernes behov, siger Merle Wiborg Romose og forklarer, at der bliver tappet cirka 90.000 portioner blod om året, hvilket svarer til 45.000 liter.

- Men hvis vi begynder at mangle blod, bliver kriterierne for tappestederne revurderet. Lige nu går det godt i Region Hovedstaden med donorrekruttering. Og i og med vi bruger mindre blod på hospitalerne, hænger det godt sammen. Men vi skal hele tiden bruge nye donorer, da folk falder fra på grund af alder og sygdom, siger Merle Wiborg Romose.