Apoteks-krigen skærpes - to apoteker i midtbyen

Det agtværdige apotek i Vordingborg, beliggende i en af byens smukkeste ejendomme i Algade 82, kommer under stærkt pres. Allerede i februar ventes konkurrenten fra Nørre Alslev at rykke ind i et lejemål på Valdemarsgade, beliggende i et trafikalt knudepunkt.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra apotekeren i Nørre Alslev, Tine Ludvig, men en søgning på nettet viser, at der er truffet aftale om lejemålet Valdemarsgade 69, hvor Byens Cykler har til huse. Cykelforretningen flytter til Voldgade.

Det er liberaliseringen af apotekerloven, der bryder med det monopol, en apoteker har haft. Og Vordingborg-apoteker gennem 31 år, Ole Stjärnqvist, erkender, at konkurrencen giver ham udfordringer.

Han har tidligere udtalt, at en flytning til området Prins Jørgens Allé/Valdemarsgade kunne komme på tale, Men nu må han overveje, om butikskrigen skal føres som nærkamp med to apoteker i samme område.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...