Beckmann ærgerlig over ghettoliste

Da ministeriet for udlændinge, integration og bolig tirsdag offentliggjorde listen over udsatte boligområder, kunne Greve-borgmester Pernille Beckmann (V) til sin ærgrelse finde Askerød blandt de i alt 25 boligområder, der i år er havnet på listen.

Borgmesteren ærgrer sig over, at Askerød skiller sig ud på nogle få parametre.

- Det er rigtig ærgerligt, for når man kigger på tallene, der gør, at Askerød er på ghettolisten, så bonner vi ud på, at der er flere dømte. Helt konkret er det tre dømte mere, der bor der. Så har vi en øget andel af ikke vestlige beboere, og det har der altid været, og så er det mangel på grundskole-uddannelse. Men det, der er værd at bemærke, er, at vores beskæftigelsesgrad ligger langt over de andre udpegede ghettoområder. Det vidner om, at den indsats, der har været målrettet Askerød, har haft nogen effekt, men 30 procent ikke i beskæftigelse er for mange, siger Beckmann, der mener, at der fra kommunens side bliver gjort mange rigtige ting i forhold til at få ændret på forholdene i Askerød.

- Jeg synes, at vi som kommune skruer på de parametre, der er mulighed for. Vi kan ikke skrue på deres straffeattest, men vi kan sætte nogle krav om, at de skal være i beskæftigelse, og det er de. Men det er et område, hvor lejlighederne har et lavere niveau rent prismæssigt, og det appellerer også til en anden type indkomst, fortæller Beckmann, der ikke nødvendigvis mener, at tingenes tilstand i Askerød kan blive ændret med det samme.

- Det er ikke noget man ønsker for nogle af ens boligkvarterer, at det er en ghetto, og det vidner om den sårbarhed, der er i Askerød. Selvom det går godt, for det gør det, så er der et stykke vej tilbage, hvis man nogensinde kommer i mål. Der vil nok være en indsats, som altid vil foregå omkring Askerød, for dem, der bor der, er en sårbar målgruppe. Og man er sårbar, når man har brug for afhængighed af systemet på en anden måde, og det vidner arbejdsløsheden om. Der er nogle, der er inde over kommunens kasser, og det skal vi have en skærpet opmærksomhed på, og det har vi også, forklarer borgmesteren.

Læs hele historien i DAGBLADET Roskilde torsdag.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...