Normalt er det de store strandvejsvillaer langs øresundskysten, der bliver handlet til de højeste priser, men i 2015 blev samtlige hushandler bortset fra en enkelt overgået af en fra Roskilde.
Ifølge Boligsiden.dk blev Parcelgården solgt for 45 millioner kroner, hvilket er 13 millioner kroner mere end nummer tre på listen.
Parcelgården er blevet handlet som konsekvens af Tage Nielsens død for to år siden. Han ejede gården gennem et selskab, og i løbet af dette år købte hans enke, Margit Nielsen, gården af boet.
Med til historien hører dog, at handlen omfatter hele ejendommen, som ud over selve gården også tæller fire boliger, der er lejet ud, avlsbygninger samt landbrugsjord.
Til DAGBLADET Roskilde siger Margit Nielsen, at hun har købt gården til sig selv for at kunne nyde en af byens bedste udsigter resten af sine dage.
Læs mere i DAGBLADET Roskilde.