Ny generation udvikler Sonnerupgaard

Flere ude-aktiviteter er på vej til Sonnerupgaard, som Anders Knudsen har købt af sin mor, Birgitte Israelsen Knudsen.

Det skriver DAGBLADET Roskilde lørdag.

- Jeg har overtaget et velfungerende sted i god stand, men fokus er at udvikle stedet ligesom min mor, fortæller han.

Som det første har han skaffet Sonnerupgaard lynhurtigt internet - ude og inde.

- Det er meget vigtigt for et hotel og kursuscenter, fortæller Birgitte Israelsen, der overtog godset i 1996 med ét festlokale og to værelser, mens der nu er 53 værelser og en række fest- og kursuslokaler.

- Der er stadig svinestalden, jagthytten og siloen at renovere, fortæller direktør og civiløkonom Anders Knudsen, der har sin forlovede Amalie Ferm med i driften. Hun har lige født deres første barn - en søn.

De første planer vedrører dog en fitnes-bane i det fri og muligvis marokkaner-telte til events og overnatning.

Se også DAGBLADET

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...