Gl. Humlebæk Kro er indrettet, så den skal give gæsterne en følelse af at komme hjem. Nu har den eksisteret i 275 år.
Læs her den 17. låge i denne lille kalender.
Vadsækken ser ud til at være kastet hen over døren ind til »Kaptajnsstuen«, som var sømanden netop kommet hjem til sit første måltid i lang tid på landjorden.
På væggen inde bag døren kan man på et menukort se, hvad passagerne på 1. klasse spiste til afskedsmiddag, inden M. S. Gripsholm fra Svenska Amerika Linien lagde til kaj efter en tur over Atlanterhavet i 1948.
I galleriet, den store festsal, står gamle og støvede vinflasker oppe under loftet, og i den mørkere jagtstue spiser man i selskab med udstoppede vildsvin, der stirrer ud over tallerknerne.
Og det er blot nogle få af de mange detaljer, som man kan gå på opdagelse i, hvis man besøger Gl. Humlebæk Kro. Det kan kaldes en tidslomme, men den følger med tiden, pointerer Jane Krensler, der købte ejendommen sammen med sin mand tilbage i 1996.
Selv bruger hun ikke ordet tidslomme, men derimod ordet følelse. For det er en følelse, som Gl. Humlebæk Kro genskaber.
- Man kan ikke tage et gammelt billede, kigge på det og se, hvordan det skal være. Det er ikke sådan, at det er opstået. Vi har skabt en følelse af, at man "kommer hjem til os", fortæller Jane Krensler og tilføjer, at meget tager udgangspunkt i, hvordan hun selv synes, at det skal være.
Den første kop
Det hele begyndte for snart mange år siden. På en sensommerdag for 19 år siden sad Jane Krensler i en af stuerne på Gl. Humlebæk Kro og kiggede sig omkring.
Hun havde købt en kop kaffe og var sammen med sin mand, Thomas Krensler, rundt i Nordsjælland for at kigge på steder, som parret kunne overtage. De seneste syv år havde de brugt på at omdanne en bygning fra 1644 til en succesfuld restaurant i Køge.
En dag kom en mand og tilbød at købe stedet, fordi han altid havde drømt om at eje sådan en restaurant. Parret sagde ja og solgte.
- Vi skulle finde på noget andet at lave, konstaterer Jane Krensler og fortæller, at hun sad på kroen og kunne se, hvordan stedet havde potentiale.
- Dengang var Gl. Humlebæk Kro i gammel stil, men havde en mere moderne indretning. Vi har ført kroen tilbage og malet væggene i almuefarver, og vi har købt gamle ting, som vi har hængt op - sådan som vi syntes, at det skulle være på en gammel kro. At have en gammel ramme, har vi altid været taknemmelige og ydmyge for, siger hun og fastslår, at kroen i dag hviler på tre bærende elementer:
God mad, god og venlig betjening og de historiske rammer.
Kunsten at følge med
Gl. Humlebæk er på knap to årtier blevet et sted, som amerikanske besøger et par gange om ugen, når turistbusserne kører fra København ud i Nordsjælland.
Den traditionelle danske frokosttallerken bliver nydt med velbehag, inden turen går videre til Kronborg og Fredensborg Slot.
Stamgæsterne er mange, men der kommer hele tiden nye ansigter til, og i weekenderne skal man helst bestille bord for at være sikker på at få plads. Årene går, og at der er gået 19 år, er svært at begribe for Jane Krensler.
- Vi har hele tiden boet oven over forretningen. Man opdager ikke, at der er gået så mange år, fordi det er en livsstil, siger kroejeren, der stadig siger "vi", selvom hendes mand, Thomas Krensler, døde for to år siden.
- Jeg bevarer det, vi har skabt sammen, men jeg følger samtidig med tiden, uddyber hun og sætter ord på, hvordan en 275 år gammel, traditionsrig kro kan følge med tiden uden at miste sit særkende.
- Når noget er gammelt, skal det hele tiden vedligeholdes for ikke at komme til at se slidt ud. Det sætter jeg en ære i, og det kan være ved at male eller skifte stolene.
Hun griber ud efter et af de nye menukort for at give et andet eksempel - de er trykt i nyt design og ved siden af ligger et lille hæfte med kroens nu 275-årige historie. Det historiske kan gæsterne
nemlig lide, og det afspejler sig jubilæumsmenuen, hvor der serveres melon mellem forrettens skaldyr og hovedretten.
Et ark på bordet minder om, at melon kun var noget, som ganske få mennesker havde råd til at spise - dengang kroen fik kongelig bevilling i 1740. Historien er hele tiden med, i de små detaljer.
Sidehistorie: Den bedste udsigt
Gl. Humlebæk Kro var for 100 år siden langt større.
»Den bedste udsigt har man fra krohaven, som ligger på et af de højeste punkter«, fremgik det i en turistfører fra 1865. På det tidspunkt var det 25 år siden, at kroen var blevet flyttet fra selve fiskerlejet i Humlebæk til sin nuværende adresse på Humlebæk Strandvej 2A.
Turister fra København skabte et til tider muntert liv på kroen, der lå i et sving, inden vejen drejede fra bakkerne ned gennem fiskerlejet. Med til kroen hørte hotel og dansehal.
Omkring 1930 var der så mange biler på vejen, at man besluttede at lede bilerne uden om fiskerlejet - det skete ved at forlænge vejen nordpå i selve svinget, og store dele af kroen og hotellet blev revet ned. Kun den vestlige længe med kro og købmandshandel blev bevaret, fremgår det materiale på Fredensborg Arkiverne.
Fiskerlejets piger
Asger Schmelling, der har skrevet om kroens historie, fortæller, at der opstod et behov for at kunne danse og feste. En danseestrade blev blev overdækket med et stort telt, og der var i 1930'erne livlige år, hvor unge mænd fra Sletten og Humlebæk kom i slagsmål med de unge, der kom til Helsingør for at møde fiskerlejernes piger.
I årene 1934-1935 besluttede hofjægermesterinde Ida Brun fra Krogerup Gods at bygge det nuværende Kølles Gård, der blev opkaldt efter den første restauratør, Ernst Kølle. Kølles Gård er nu et skandinavisk hovedsæde for Bodum, men en lille del af det originale inventar fra dengang kan ses på Gl. Humlebæk Kro.
Fakta
I 1996 blev Gl. Humlebæk Kro overtaget af Jane og Thomas Krensler.
De har i årene efter restaureret og indrettet den traditionsrige kro, som fik kongelig bevilling den 19. september 1740 - for akkurat 275 år siden.
I midten af 1700-tallet var der 24 kroer på strækningen fra København til Helsingør.
Omkring år 1900, hvor kroen havde en af sine storhedstider, blev der opført en øl-pavillon i Babylone Skov.
Dengang kom kunderne fra København til Gl. Humlebæk Kro - i dag er det turister fra hele verden, der sætter sig til bords i selskab med lokale stamgæster.