En af Frederiksværks egne fodbolddrenge vender hjem.
Kim Christensen, 35, er nemlig den nye træner for klubbens seniorhold i Serie 2 og skal prøve at få holdet tilbage på sporet efter sommerens udskiftning på trænerbænken, hvor man gik fra Kim Christensens storebror, Jimmi Jørgensen, tilbage til Thomas Rytter, der tidligere har været træner i klubben.
Men det havde ikke den ønskede effekt - oprykning til Serie 1, som blev misset med to point, da man spillede uafgjort emd Kim Christensens tidligere klub, Blovstrød, i sidste runde. Dermed tog Blovstrød sig af oprykningen i stedet.
Kim Christensen er oprindeligt fra Frederiksværk, men er mest kendt for at have spillet i både Lyngby og Brøndby, lige som han har været udlandsprofessionel i både HSV, Barnsley og Twente.
Senest har han været assistenttræner i Allerød, hvor han også var på banen i sidste runde, men nu vender han altså hjem til Frederiksværk, som præsenterer ham som træner torsdag eftermiddag.
