Hvad er Black Friday?

Det er årets største handelsdag i USA, og nu satser de danske butikker at gøre det samme i Danmark. I bymidten i Lillerød er der Black Friday 27. november 2015.

Ifølge Wikipedia, så begyndte nogle danske webshops i 2013 at tage de første skridt til at indføre Black Friday i Danmark, og i 2014 var mange butikker og varehuse med.

Dagen endte med, at der på Black Friday i Danmark i 2014 blev udført 4,5 millioner transaktioner med Dankortet - det højeste antal nogensinde på en enkelt dag.

Black Friday-begrebet begyndte ifølge Wikipedia i 60'erne i Philadelphia, hvor det blev brugt til at beskrive den voldsomme trafik af fodgængere og biler som opstod dagen efter Thanksgiving. I midten af 70'erne vandt udtrykket indpas andre steder end Philadelphia.

I de seneste 10 år har Black Friday i USA været årets travleste shoppingdag. I 2013 brugte 141 millioner amerikanske forbrugere omkring 57,4 milliarder amerikanske dollars.

I mange butikker kan man denne dag få tilbud, som man ikke kan resten af året. Samtidig er der også en god mulighed for at ordne alle julegaveindkøb i god tid.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...