Tiger-milliardær køber hoteller i Hornbæk

Nu kan Lennart Lajboschitz, der grundlagde butikskæden Tiger, også skrive hotelindehaver på sit visitkort. Han har nemlig overtaget hotellerne Hornbækhus og Villa Strand af den tidligere ejer Gunner Ruben, efter at have fået et tilbud, han ikke kunne sige nej til. Det skriver Helsingør Dagblad fredag.

Lennart Lajboschitz har valgt at fortsætte driften af hotellerne med den nuværende medarbejderstab, men planen er, at begge hoteller skal sættes i stand, og så skal antallet af værelser i Hornbækhus udvides ved at istandsætte fløjen, der hører til bygningen.

Den driftige forretningsmand har desuden købt to grunde, der støder op til Villa Strand med det formål at optimere driften af hotellet. Han ser store muligheder i den populære sommerhusby.

- Hornbæk er en interessant by og feriested. Tidligere var det stedet, man tog på ferie i Nordsjælland. Hornbæk har nok ikke helt fulgt med tiden, siger han, siger han til Helsingør Dagblad.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...