Hip hurra, Kim Larsen har fødselsdag - hør hans historie

Har Kim Larsen faktisk set en kvinde, som stod og græd på Langebro? Og hvem handler sangen 'Kvinde min' om?

Disse - og mange andre historier - kan man høre, når Hillerød Bibliotek fejrer Kim Larsens 70-års fødselsdag med en spændende og musikrig fredagscafé.

Musikbibliotekar og Kim Larsen-kender Michael Jensen lægger vejen forbi Hillerød for at fortælle historierne bag sangteksterne fra en af landets mest populære musikere.

Foredraget tager udgangspunkt i tre hovedtemaer i nationalskjaldens sangunivers: Fortiden og erindringen, kærligheden til kvinderne og livet samt hans politiske og moralske engagement.

Undervejs vil Michael Jensen spille udvalgte numre, fortælle om omstændighederne bag sangenes tilblivelse, og så byder biblioteket på en musikalsk overraskelse.

Der bliver rig mulighed for at stille spørgsmål og bidrage med egne Kim Larsen-anekdoter.

Arrangementet afholdes fredag d. 30. oktober kl. 16-17.30 og er en del af litteraturfestivalen 'Ordet er Løs'.

Biblioteket byder på kaffe, te og chokolade undervejs.

Der er gratis adgang og ingen bestilling.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...