Lokal erhvervsmand stopper

Sjællands Pelsdyrfoder A.m.b.a. i Stårup får snart ny direktør. Flemming Stjernegaard fylder nemlig snart 70 år, og derfor går han på pension. Det betyder, at Jesper Ilsø fra den 1. oktober 2015 er direktør i virksomheden, som klarer sig rigtig godt.

- Vi har aldrig haft så mange hvalpe på Sjælland som i år, så vi kommer nok op 33.000 tons minkfoder, så det er lidt af et jubelår, siger Flemming Stjernegaard til Nordvestnyt tirsdag.

Foderstoffirmaet blev grundlagt i 1963 under navnet Mørch's Fodercentral. Avlerne købte virksomheden i 1997, og Flemming Stjernegaard blev direktør. Han er opvokset på Fyn og er uddannet landmand.

Sjællands Pelsdyrfoder holder afskedsreception for Flemming Stjernegaard onsdag den 7. oktober kl. 13-16.30 på Højby Kro.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...