Fitness og styrketræning er ikke noget nyt fænomen, men det er ikke mange, der alligevel kan sige, at deres center har været med siden 80'erne. I samme lokaler og med samme navn.
Det kan Form & Figur i Hørsholm - og torsdag den 8. oktober kan træningscentret i Cirkelhuset fejrer 30 års fødselsdag. De sidste syv år under ægteparret Mette og Morten Tjælders ejerskab.
De har dog begge været en del af Form & Figur i de sidste 19 år.
Men der er ikke blevet hvilet på laurbærrene. Dels har parret renoveret og udvidet centret, dels har de sørget for at have det nyeste udstyr.
"Vi har valgt at drive Form & Figur med et meget højt serviceniveau - og hvor der altid er mulighed for at få råd og vejledning til træning af vores kompetente personale. Det er vigtig for at opnå det optimale resultat, og dermed ikke gøre skade på kroppens muskulatur," mener Mette og Morten Tjælder.
De har ligeledes indledt et samarbejde med "360 Grader Sundhed" i Rungsted, som består af kiropraktor, fysioterapeut samt læge.
Det runde 30 års hjørne bliver fejret og markeret med et stort åbent hus-arrangement i weekenden den 3. og 4. oktober.
Her bliver der lejlighed til at prøve efterårets helt store nyhed. De 26 nye Tomahawk IC7-cykler med computer og watt-måling står klar i spinningslokalet, hvor der er også er installeret cykelbiograf, så træningen kan henlægges til de store bjergpas, som vises på to storskærme.
"Det er den nyeste teknologi, og det er med et nyt koncept, som både henvender sig til motionisten, men også i høj grad til de cykelryttere, som gerne vil holde formen vinteren over," oplyser Morten Tjæder, der venter sig meget af de nye cykeltræningsfaciliteter.
Der er gratis prøvetræning træning hele weekenden samt store rabatter på køb af medlemskaber.
Kiropraktor Ole Wessung fra "360 grader sundhed" kommer ligeledes lørdag kl. 15.00 og holder foredraget "Optimer dit helbred " med undertitlen "gode råd er dyre - men ikke her".
Udover gode råd om ordentlig holdning, effekten af at stå og gå samt det usunde ved at sidde meget, serverer han også en række øvelser.
"Efter et møde med Ole Wessung vil du gå hjem med indsigt og en viden, der - hvis du vil - kan ændre dit syn på sundhed og sygdom," lover ejerne af Form & Figur.
Foredraget er gratis. Du skal blot ringe og tilmelde dig.
Form & Figur råder desuden over noget af det bedste Cybex-udstyr på markedet, i både maskiner til styrketræning og kredsløbstræning. Hertil gennemføres ca. 50 holdtræningstimer om ugen, både spinning og aerobic.
Og som det eneste center er adressen den samme som ved åbningen i oktober 1985.