Gennem mange årtier har Restaurant Falstria ved Orehoved på Nordfalster været stedet, hvor man holdt fest og hvor man spiste på vejen hjem fra København. I dag kommer folk stadig på stedet for at høre sidste nyt - blandt andet om brobyggeriet. Det har fået ejerne til at indrette en særligbrostue.
Det startede i 1930?erne som en kaffepavillon i træ i forbindelse med at den nuværende Storstrømsbro blev bygget. Da broen stod færdig blev pavillonen trukket med heste til den nuværende placering ved rundkørslen og siden er pavillonen udbygget ad flere omgange.
Da Maria og David Joensen genåbnede restauranten i foråret, efter at stedet havde stået tomt i en ti-årig periode, begyndte folk at vende tilbage til stedet.
- Folk kommer her og spørger, hvad så, hvordan skal det gå, skal I rives ned, fortæller Maria Joensen.
Da Falstria kort tid efter genåbningen modtog et stort og gammelt fotografi af brobyggeriet i 30?erne, som Farmorhuset havde haft stående, besluttede indehaverne derfor at indrette stedets iskiosk - den gamle krostue - som ?brostue?.
I Brostuen hænger et oversigtskort af den kommende broforbindelse mellem Falster og Masnedø, og på den ene væg pryder det store gamle foto væggen.
- Det her sted har en mange-årig historie, og mange har et tilhørsforhold til stedet, fortæller Maria Joensen, der således har mødt en tidligere køkkenpige, som giftede sig med en lastbilchauffør, der sneede inde i tre dage på stedet, en mand hvis farfar satte sit håndaftryk på den anden bropille, da betonen endnu ikke var tør, landbetjenten, der gav fulde knallertkørere valget mellem en flad eller at blive kørt hjem til mor og far i fuld tilstand.
- Folk har lige skullet se deres ungdoms diskotek, der hvor de blev gift og så videre. Stedet havde også Danmarks længste bar i en årrække, fortæller Maria Joensen, der sætter stor pris på, at folk er kommet og har fortalt deres personlige anekdoter - og røverhistorier - om stedet.
Fakta
? Restaurant Falstria på Orehoved Langgade er blevet indstillet til Guldborgsund Kommune arkitektpris 2015 i kategorien ?ombygning?.
? Restaurant Falstria er et familieforetagende, hvor også de tre børn på 7, 14 og 17 år hjælper til. Maria Joensen tilbereder selv maden i restaurantens køkken og David Joensen reparerer og bygger om.