Logikken skal herske på genbrugspladsen

Kører man som borger ind på genbrugspladsen på Strandvangen i Frederikssund i disse dage, risikerer man at stå tilbage med et stort spørgsmålstegn malet i ansigtet. Pladsen er nemlig ikke længere indrettet »som i de gode gamle dage«, hvor haveaffald blev læsset af langs højre side af pladsen, og »småt brandbart« var den løsning man brugte, hvis man ikke lige vidste, hvor de sidste stykker affald skulle smides af, skriver Frederiksborg Amts Avis.

I sidste uge begyndte Vestforbrændingen en større opgradering af pladsen, som forventes endeligt klar den 22. august, hvor der holdes officiel indvielsesfest med tale af formand for Teknisk Udvalg i Frederikssund Kommune, Tina Tving Stauning (S).

Men trods den forvirring, der har hersket, er der håb forud. For pladsen bliver på sigt mere logisk indrettet og lettere at finde rundt på.

- Pladsen bliver delt ind i nye sektioner med hver sin nye farvekode. Det betyder, at pladsen bliver langt mere logisk indrettet, så alt, der hører under samme kategori, bliver samlet ét sted. Det vil sige, at man bedre kan pakke traileren hjemme fra. Hvis man skal af med byggeaffald, for eksempel murbrokker og bjælker, er det placeret samme sted, haveaffald, for eksempel blade, grene og rødder, et andet og så videre, forklarer medarbejder på pladsen, Palle Just, der sammen med kollegaerne har knoklet under ombygningen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...