Modvind. Findes der noget værre? Du tramper af sted og føler ikke, du får udbytte af dit hårde slid.
Tænker du sådan, så er det fordi, du sidder på en cykel. For Robert Mikkelsen og Mac Gaunaa er der ikke noget smukkere end en god modvind. Gerne sådan en 12 sekundmeter. De to er forskere på DTU Vindenergi og er ved at lægge sidste hånd på en bil der kun køre på vind, modvind vedl at mærke.
Om 14 dage læsser de vindbilen ind i en lastbil og kører til Holland for at deltage i Aeolus Race. Med god vilje kan det kaldes for VM for vindbiler. Vel at mærke vindbiler som ikke bruger sejl, men som - lige som en vindmølle - høster vinden og omdanner den til energi, til fremdrift.
- Det er præcist, hvad det er, et køretøj, som kører på vind og kun på vind, men kun i modvind, siger Robert Mikkelsen, seniorforsker ved DTU Vindenergi, og klapper det sorte kulfiberkarosseri.
På nakken af køretøjet, hvis nærmeste slægtning rent udseendemæssigt er en af de hypermoderne liggecykler, hvor folk tramper af sted, beskyttet af et glasfiber skrog, står en vindmølle.
- Det er sådan set konceptet. Og det virker. Vi er med i Holland for niende gang nu, fortæller Mac Gaunaa, ligeledes seniorforsker ved DTU Vindenergi, bare på Risø.
- Den virker ganske fortrinligt helt frem til 18 sekundmeter, så begynder den at blive udfordret. Men med de hastigheder vi har kørt, så har jeg rigelig svært ved at følge med på min gamle havelåge af en cykel. Prøv at cykle 30 kilometer i timen i en 10 sekundmeter-modvind. Det er altså meget, meget svært, siger Mac Gaunaa.
Læs mere i DAGBLADET Roskilde