Hvem har skylden?

Lørdag aften forløb ikke som planlagt for en 18-årig kvindelig bilist fra Solrød Strand. I krydset Køgevej/Darupvej kørte kvinden ind i siden på en mandelig bilist fra Lejre på 50 år. Kvinden var på vej ud ad Roskilde. Manden var kørt af Holbækmotorvejen og ud i krydset på Køgevej.

Begge parter blev rutinemæssigt bragt til skadestuen til kontrol, men begge var sluppet med diverse knubs. Uheldet gav mindre trafikale problemer, og politiet forsøger nu at få klarlagt de nærmere omstændigheder ved uheldet ud fra forskellige vidneforklaringer.

- Det står ikke soleklart, hvem der ikke har overholdt deres vigepligt, så det vil vi lige bruge lidt tid på, siger Martin Bjerregaard fra Midt-og Vestsjællands Politi.

Krydset, hvor uheldet fandt sted, er så afgjort et af de mere uoverskuelige i Roskilde.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...