Se billederne: Endelig åbnede festivalpladsen

Der var jubel og løb mod Orange Scene, da festivalpladsen på Roskilde Festival åbnede officielt onsdag.

Klokken 17 præcis blev der åbnet for indgangene ud mod campingområdet, hvor køen af ivrige festivalgæster havde hobet sig op.

Flere løb ind på pladsen, mens andre tog det stille og roligt.

- Vi skal faktisk bare mødes med en veninde, så det er lidt tilfældigt, at vi er nogle af de aller første, sagde Clara, Amalie og Alberte fra København som var nogle af de første på pladsen.

På festivalpladsen var boderne med tøj, tatoveringer og alverdens festivalrekvisitter klar til at tage imod gæsterne.

Ligesom at flere steder pumpede høj musik ud over pladsen.

Det er første gang, at Roskilde Festival åbner festivalpladsen onsdag.

Hidtil har pladsen først åbnet torsdag.

Gæsterne kan onsdag aften se frem til et musikprogram med blandt andre danske Minds of 99 der åbner Orange Scene og senere den amerikanske gulddreng Pharrell Williams.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...