Vordingborg har også gennem årene været hjemsted for en række markante institutioner. Mest markant er uden tvivl det gamle sindssygehospital på Oringe halvøen.
Hospitalets oprindelige bygninger blev opført i 1857 af arkitekten Michael Gottlieb Bindesbøll, og de er blandt nogle af byens få fredede bygninger.
Igennem årene er personer med psykiske problemer fra rundt om på Sjælland og Lolland-Falster valfartet til det lokale hospital. I en tidligere sengeafdeling har frivillige indrettet et museum, hvor besøgende kan gå på opdagelse i hospitalets historie og psykiatriens udvikling.
Museet har åbent hver søndag i juli klokken 13-15. Psykiatrisk Museum Oringe, Færgegaardsvej 15, Vordingborg.