Af Frank Allan Rasmussen, Industrimuseet
Alle kender Frk. Jensen. De fleste forbinder hende med traditionel dansk mad. Ordentlige måltider baseret på gode råvarer. Solide retter, der ikke vælter selv et stramt husholdningsbudget. Den gode frøken er i de sidste år blevet et ikon for unge kokke, og der er sågar skrevet en afhandling om den stovte kvinde og hendes gerninger.
Der er ikke mange der kender, Kristine Marie Jensen ved hendes fulde navn.
Hun blev født den 17. juli 1858 i Randers. Faderen var vognmand, og moderen drev et værtshus. Kristine Marie voksede op i et værtshuskøkken, hvor moderen altid var travlt beskæftiget med at mætte de mange sultne rejsende og lokale folk.
Kristines far Christen døde, da hun kun var 4 år gammel, og kun tre år efter måtte hun følge sin mor til graven. Kristine kom i den lokale fattigskole, og den eneste hun havde til at passe på sig var sin forarmede mormor. Også mormoren døde, og knap 12 år gammel kom den unge pige i huset hos en velhavende randrusiansk købmand.
Efter hendes konfirmation var tiden inde til at komme ud at tjene for alvor. En ven af familien, købmand Mogens Bjerring Nielsen havde relationer til en kollega, der boede i Frederiksværk, nemlig Severin August Brendstrup. Der blev indgået en aftale og den unge pige tog den lange tur til Rigets hovedstad og derfra med diligencen over Hillerød til Frederiksværk.
Efter statsforandringerne i midten af 1800-tallet solgte staten sin andel i Frederiks Værk, herunder Kobbervalseværket. Det blev købt af den driftige, lokale købmand K.A. Larssen, der benyttede lejligheden til at konsolidere virksomheden, sammen med købmand S.A. Brendstrup og firmaet G. Halkier & Co.
Det var i begyndelsen en yderst lukrativ forretning. På et tidspunkt havde Larssen tjent så mange penge, at han kunne købe generalmajor Classens smukke domicil, Arresødal. Med dette køb blev der plads til S.A. Brendstrup i valseværkets hovedbygning, mens grosserer Halkier fastholdt sin bopæl i København.
Den statelige hovedbygning, i dag Skjoldborg, var opført af den engelske ingeniør Thomas English, der til huset havde ladet anlægge en stor have i engelsk stil. Hos købmand og investor Brendstrup voksede husholdningen i takt med indtjeningen, og i 1872 var der behov for endnu en pige i køkkenet. I det tidlige forår ankom den ny konfirmerede Kristine Marie til Frederiksværk.
Det var og er ikke en by som alle andre købstæder. Den lignede ikke Randers. Det var en fabriksby. Fra de mange skorstene væltede den sorte røg op, og lyden fra de mange værksteder satte sit umiskendelige præg på folk og fæ.
Hun blev modtaget af købmandsfamilien og vist rundt i det store, engelsk inspirerede hus. Det var imidlertid køkkenet i kælderen, der skulle blive hendes domicil. Her viste hun helt nye sider af sig selv. Her følte hun sig hjemme og demonstrerede mere end almindeligt gode evner. Hun var selvstændig, afholdt af alle og hurtig i replikken. En slægtning til Brendstrup skrev senere i sine erindringer:
"Der var meget ofte gæster på Valseværket, både om sommeren og ved juletid. At komme til Frederiksværk, var en hel historie i gamle dage. Der var to faste forbindelser hver dag med omverdenen. Fra Hillerød kom diligencen ved 11-tiden om formiddagen, og fra Frederikssund kom der en vogn når klokken var 11 om aftenen."
"De gamle havde en overmåde elskværdig husjomfru, hvis domæne var det store køkken i kælderen. Hun hed Frk. Jensen, men blev af os børn altid kaldt "Røde Jensen", fordi hun var rødhåret. Af hende fik vi drenge lov til at tørre kirsebærblade på komfuret. Det var vores tobak, som vi røg i kridtpiber. Det smagte dejligt. Røde Jensen blev senere en landskendt dame, da hun udgav sin berømte Frk. Jensens Kogebog, der for store deles vedkommende er blevet til og gennemprøvet på Valseværket i Frederiksværk!"
Kristine Marie var i huset på Kobbervalseværket til slutningen af 1870erne. På det tidspunkt fik hun kendskab til Frk. Natalie Zahle, der kæmpede for unge ugifte kvinders rettigheder. Zahles tanker gjorde et uudslettelig indtryk på den unge kvinde, der i 1880 søgte om optagelse på Zahles Almuelærerindeskole. Hun fuldførte imidlertid ikke det treårige forløb, men skiftede i stedet til en nyåbnet kogeskole. Det var først og fremmest madlavningen, der havde hendes interesse.
Efter kogeskolen fik hun arbejde hos forlagsredaktør J. H. Schultz i København. Hos ham fik hun indsigt i forlagsbranchen, og det skulle vise sig senere at komme hende til gode. Fra forlægger Schultz kom hun til det Hedemandske hjem. Hedeman var general og adjudant for kongehuset. Næste skridt blev et år i huset hos en familie i England, men med ønske om at vende tilbage til fædrelandet.
Nu havde hun erfaret noget om at skrive bøger, hvordan man opføre sig på de bonede gulve, og endelig havde den unge frøken lært et andet sprog og andre skikke. Det fik hun brug for hos sin næste arbejdsgiver. I 1891 blev hun ansat som husbestyrerinde hos den festglade og musikalske skolebestyrer Jørgen C. Melchior.
Der var fem børn i huset. Det yngste barn var Lauritz Melchior, den senere meget kendte Wagner-tenor. Frk. Kristine Jensen blev som husbestyrerinde næsten en slags mor for Lauritz.
På trods af tjenesteforholdet begynder hun, at yde Jørgen Melchior og familie en økonomisk håndsrækning. Hans skole måtte lukke og familiens økonomi hang i laser. For at supplere sine indtægter begynder Kristine Marie at skrive. I første omgang var det til ugebladet "Hjemmet", hvor der hver uge bragtes gode råd og forslag til en madplan.
Ved siden af dette skriveri begynder frøken Jensen at samle stof til en kogebog. Den udkom i 1901, og hun dristede sig til at udgive sin første kogebog under eget navn: "Frk. Jensens kogebog". I forordet skriver hun:
"Hvad der egentlig har givet anledning til denne bogs fremkomst, er tanken på mange uheldigt stillede i samfundet, nemlig en del af vore tjenestepiger, og hermed tænker jeg på både kokke- og enepiger.
Der forlanges ofte meget af dem i retning af kogekunst, medens de færreste er i besiddelse af midler til at skaffe sig den ringeste uddannelse. For dem står da kun tilbage, igennem årelange, ofte svært indvundne erfaringer at samle sig det fond af kundskaber, der er nødvendigt for kun nogenlunde at opfylde de krav, som stilles til dem."
Der er tale om en målgruppebeskrivelse, men i virkeligheden kunne afsnittet gælde som en selvbiografi. Mon ikke hun med disse ord også hentyder til de første vanskelige år i huset hos Brendstrup på Kobbervalseværket i Frederiksværk? Senere kom flere bøger til om syltning, desserter samt grønt, frugt og svampe.
Balancen i den Melchiorske husholdning begyndte at skifte. Husbestyrerinden var nu den der tjente mest, og især bogslaget gik strygende. Det faldt sammen med at Melchiors økonomi blev dårligere og dårligere.
Jørgen Melchior blev tvunget til at lukke sin Borger- og Realskole i 1908. Pengene i det før så elegante hjem var små. Så små, at husbestyrerinden måtte træde til for at sikre, at husets yngste, Lauritz kunne få sin stemme uddannet.
Kristine Marie Jensen døde den 7. februar 1923 i en alder af 63 år af en lungebetændelse. Hun blev begravet fra Holmens Kirkes kapel på den gamle Holmens Kirkegård. Til begravelsen deltog mange kendte københavnere, som hun gennem sit liv havde tjent for eller havde haft forbindelse med.