På camping med sofaer

Turen til Ringsted Festival startede i Benløse for Camp Tørstig. Det lyder ikke som nogen epokegørende rejse - eller for den sags skyld særligt smart - at campere, når man ikke har mere end et par kilometer hjem. Men der er en dybere mening med det hele, fastslår Jimmie Faurskov. Halvdelen af festivalen er det campingliv, som gruppen har praktiseret i tre år. I år har gruppen slået sig ned på campingpladsen Kompagniet, og det med stil, for i år har gruppen tilføjet lædersofaer til huskelisten:

- Man skal jo sidde behageligt herude i regnen, siger Jimmie Faurskov med et grin. Det ville sikkert være en mere praktisk løsning at overnatte derhjemme, men det er ikke »rigtig festival«, mener han:

- Det er meget bedre på den her måde. Over halvdelen af festen er herude på campen, og den vil jeg ikke gå glip af - også selvom vi kommer fra Benløse og ikke ligefrem har rejst langt for at campere. Stemningen herude plejer at være fantastisk, og det er altid godt, at man lige kan få en stribe øl, inden pladsen kalder, forklarer han.

Pladsen vokser hvert år

Faktisk havde »Camp Tørstig« intet navn, for ingen havde arbejdet på at finde ét. Men da DAGBLADETS udsendte spurgte om campens navn, så faldt Camp Tørstig meget hurtigt.

- Vi regner med at blive over 20 i alt på vores lille camp her. Det vokser hele tiden lidt hvert år - i år besluttede vi os for at tage sofaerne med, for det er lidt behageligere end en almindelig campingstol, lyder det.

Læs mere i DAGBLADET.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...