Festradio udenfor komfortzonen

Radio SLR har for en stund forladt de vante rammer i radiostudiet og er taget på Ringsted Festival med stationens campingvogn. Meningen med arbejdsudflugten er at levere en hyggelig festradio til lytterne - både de, der er i Lystanlægget i disse dage - og de, der blot lytter til SLR som altid.

Alt i alt glæder det uvante studie på hjul værterne, for det giver en helt anderledes radio, mener Steffen Stenbæk:

- Det er helt fantastisk at skifte studie i et stykke tid. Vi har ikke den samme komfortzone her, så på mange måder giver det et anderledes program. Vi får også en masse historier, som vi aldrig havde kunnet køre på samme måde derhjemme, forklarer han. Radioværten giver også et eksempel:

- Alene i går så vi en familie kæmpe lidt med deres telt. Den højgravide mor måtte ind og agere teltholder - det ser man ikke hver dag. Og så har jeg slet ikke nævnt bling-bling-teltet. Det er en festivalcamp, som har købt ekstremt meget udstyr. Jeg tror ikke, de bruger meget tid på selve festivalpladsen, men de har sig en fest!, konstaterer han.

Radio SLR sender live fra alle festivaldagene i Ringsted.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...