Kære Brevkasse
Jeg har en lille konflikt med min eksmand og far til mine børn. Der er opstået problemer om forståelsen af, hvilke rettigheder jeg har som bopælsforælder, og som han ikke har som samværsforælder.
Jeg er efter skilsmissen blevet bopælsforælder for vores to fælles børn, og jeg mener i den anledning at have ekstra beføjelser i forhold til min eksmand, der kun er samværsforælder.
Min eksmand mener, at det udelukkende er forældremyndigheden, der er afgørende for de beføjelser, man har, hvorfor jeg efter hans mening absolut ikke har mere at skulle have sagt - hverken i forhold til vores lille eller store barn.
Er det rigtigt? For så forstår jeg ikke nødvendigheden af, at vi har forskellige "titler".
Med venlig hilsen
AT
Kære AT
Det er korrekt, at bopælsforælderen har flere beføjelser end samværsforælderen, men da I tillige har fælles forældremyndighed, vil din eksmand stadig skulle inddrages i væsentlige situationer og problemstillinger.
Forskellen i at være samværsforælder og bopælsforælder er generelt, at bopælsforælderen kan træffe afgørelse om overordnede forhold i barnets daglige liv.
Det betyder, at du eksempelvis uden samtykke fra din eksmand kan bestemme, hvor jeres børn skal gå i daginstitution, eller om de f.eks. skal være tilknyttet SFO - skolefritidsordning. Ydermere kan du som udgangspunkt også træffe beslutninger om fritidsinteresser, såfremt disse ikke er risikobetonede.
Derudover skal I som forældre med fælles forældremyndighed være enige om væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold og liv.
Der er ikke en helt klar grænse for, hvilke beslutninger dette omfatter, men dette er eksempelvis skolevalg, vigtig medicinsk behandling og flytning til udlandet.
Du har som bopælsforælder endvidere mulighed for at få udbetalt den offentlige børnecheck med tillæg samt søge om børnebidrag fra samværsforælderen alt afhængig af omfanget af jeres samværsordning.
Der er således forskel på at være bopælsforælder og samværsforælder både til daglig og generelt.
Med venlig hilsen
Therese Kemp
Kære Brevkasse
I forbindelse med min mormors død er der opstået problemer om, hvorledes hendes arv skal fordeles.
Jeg har, siden jeg var helt lille, fået at vide, at jeg var hendes yndlingsbarnebarn, og at jeg derfor skulle arve så meget som muligt. Hun sagde til mig kort inden hun døde, at hun havde begunstiget mig i sit testamente.
Problemet er nu, at min mormors testamente er væk, og mine søskende synes ikke, at jeg bør arve mest mulig, selvom de godt ved, at det var min mormors ønske.
Jeg har prøvet at kontakte skifteretten, og de kender ikke til testamentet. Er der noget, man kan gøre for at finde testamentet frem?
Med venlig hilsen
D.P.
Kære D.P.,
Der findes flere typer af testamenter, hvilket har stor betydning for dine muligheder for at fremskaffe testamentet, herunder særligt om der er tale om et notartestamente eller et vidnetestamente.
Et notartestamente er oprettet skriftligt - oftest igennem en advokat. Det skal derefter underskrives foran en notar i skifteretten. En genpart af testamentet vil herefter blive arkiveret og gemt i Centralregisteret for testamenter. Notaren bekræfter ved sin tilstedeværelse, at din mormor var ved sine fulde fem ved underskriften.
Såfremt testators kopi er bortkommet, er det muligt at kontakte den pågældende retskreds, hvor din mormor skrev under og anmode om at modtage en kopi. Denne type testamente er det sikreste at oprette, hvilket understreges i en situation som din egen, idet notartestamenter aldrig bortkommer. Derudover er et notartestamente også meget svært at tilsidesætte med ugyldighed på grund af for eksempelvis demens, idet notarens tilstedeværelse i sig selv sikrer den fornødne validitet.
En anden type testamente er et vidnetestamente. Et vidnetestamente oprettes tillige skriftligt, men skal underskrives af to vidner samtidig med testators underskrift. Der er forholdsvis skrappe krav til vidnerne til et testamente, eksempelvis må vidnerne ikke være beslægtede med testator eller være begunstiget i testamentet.
Et vidnetestamente opbevares alene hos testator selv eller i nogle tilfælde hos testators advokat eller anden fortrolig.
Har man oprettet et vidnetestamente, og bortkommer dette efterfølgende, vil der desværre ikke længere være noget gyldigt testamente at forholde sig til. Såfremt et vidnetestamente er blevet væk, vil arvesummen således skulle fordeles efter arvelovens almindelige regler.
Selvom du måtte finde eventuelle vidner, der har skrevet under på et vidnetestamente for din mormor, vil dette efter min opfattelse ikke være tilstrækkeligt for at kunne anvende og påberåbe sig et testamente, der er blevet væk. Netop på grund af ovenstående risikofaktorer med vidnetestamenter anbefaler jeg altid, at man opretter et notartestamente, således at dette altid kan fremfindes.
Med venlig hilsen
Therese Kemp