DGI flytter til Bosei - endnu ingen planer for rådhus-lokalerne

Efter ni år bytter DGI Storstrømmen til oktober de kommunale lokaler som del af Vordingborg Rådhus ud med Idrætshøjskolen Bosei. 

vordingborg/Præstø

Det var meningen, at DGIs lokale afdeling i forbindelse med etableringen af DGI Huset Panteren skulle flytte til Solbakkevej, men rent indretningsmæssigt kan det ikke lade sig gøre, da det ville kræve en ombygning af førstesalen.

Først i 2017 i forbindelse med  et nyt vandkulturhus ville det kunne lade sig gøre, så i stedet har DGI Storstrømmen vendt blikket mod Præstø flytter 1. oktober ind i nyrenoverede lokaler på idrætshøjskolen Bosei. 

- Vi får dobbelt op med plads på Bosei. Hele andensalen bliver stillet til vores disposition, så det kan ikke være bedre, siger Kevin Arildtoft Moer fra DGI. 

- Det er intet mindre end verdensklasse. Vi glæder os virkelig meget, tilføjer han. 

 

Uvished om gamle lokaler

Det er dog endnu uvist, hvad der ske skal med DGI-afdelingens tidligere lokaler som nabo til rådhuset.  

- Der er ikke taget stilling til, hvad der skal ske med dem endnu. Bygningerne er integreret i rådhuset, så om vi vil leje dem ud til nogle andre eller bruge dem selv, har vi ikke taget stilling til endnu, lyder det fra kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune.  

brom

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...