Video og billeder: Rocklegender slog regnen

De har stået der hele dagen foran Anlægsscenen på Ringsted Festival, de mest inkarnerede fans af Status Quo.

Og stemningen på forreste række fejlede bestemt heller ikke noget, da den længe ventede koncert tog sin start til tonerne af "Caroline".

Siden fulgte en lang række nyere og ældre numre, der alle indbød til fællessang og -dans. Derudover kom også et stort medley af Status Quos store bagkatalog - et tiltag, som de mange fans tog vel imod.

Rock vandt over regn

Længere nede ad pladsen skød paraplyerne dog hurtigt frem, da regnen atter forsøgte at dæmpe den britiske rockfest.

Heldigvis vandt Status Quo på alle parametre, og Ringsted fik lige den fest, som nogle fans gerne rejser Europa tyndt efter.

Se billederne i galleriet ovenfor og videoklip fra koncerten herunder.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...