White wall på Rødkilde er aflyst

Et storstilet millionprojekt om teater og læring, hvor Rødkilde Teaterhøjskole var omdrejningspunkt, er løbet ud i sandet. Der manglede finansiering.

Stege

Et længe ventet og stort udviklingsprojekt i samarbejde med Teaterhøjskolen Rødkilde på Møn om idéudvikling blandt medarbejdere i både offentlige og private arbejdspladser bliver alligevel ikke til noget. En ventetid på mere end syv år siden idéen år så dagens lys for første gang blev for lang.

- Da konsulentvirksomheden ?Stories? med skuespilleren Jens Arentzen i spidsen langt om længe kunne stille op med en økonomisk løsning, kom den for sent. Der var ?ringet ind? til sidste time. Skolens bestyrelse havde på det tidspunkt truffet sin afgørelse og valgt at opgive deltagelse i projektet, forklarer lærer og skolens forretningsfører Franz Hoyos.

Der var ellers ingen slinger i valsen, da Jens Arntzen for et års tid siden stod klar med næsten seks millioner kroner i fondsmidler til en opstart, hvor skolen skulle stå for at være klar med plads og midlertidige lokaler. Alt så lyst ud for projektet ?White Wall?, som i første omgang var rettet mod medarbejderne i Vordingborg kommune og senere skulle spredes til hele landet.

Der var blot ét problem. Der skulle nemlig skaffes yderligere omkring fire millioner kroner. Og de kom altså for sent.

 

Desværre

I en mail til Sydsjællands Tidende lukker direktionssekretær Kristian Wilken, Stories, også ned for projektet med følgende ordlyd:

?Grundet Bestyrelsen for Rødkilde Højskole den 10/04/2015 ikke ønskede at tilslutte sig et forslag om at et banklån for at opnå resterende byggepenge med henblik på at få bygget White Wall Rødkilde, falder ideen om at få bygget White Wall på Møn. Initiativtageren Jens Arentzen har rosende ord til overs for Møns bank, der fra første færd har ønsket initiativet velkommen og glæder sig til at realisere projektet i en anden kommune.?.

- Teaterhøjskolen ønsker ikke at påtage sig en gældsforpligtigelse, der eventuelt på et senere tidspunkt kan skabe økonomiske problemer for os. Derfor har vi hele tiden ønsket en finansiering gennem fondsmidler. Det har været en forudsætning for os.

Det lykkedes altså ikke. . Og så blev det hele for usikkert, siger Frank Hoyos fra Teaterhøjskolen Rødkilde.

- Men det er ærgerligt vi ikke nåede at komme i mål, understreger han.          

jmr

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...