Fin start for madfællesskab

Frederikssund Økologiske Fødevarefællesskab har fået en fin start med leveringer af øko-grøntsager fra Svanholm tre torsdage i træk, og nu holder fødevarefællesskabet sommerferie, inden det går løs igen i august, skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Det er gået godt. Der har været en stor tilmelding, på nær fjerde gang, hvor der kun var 10, så vi måtte droppe det. Nu holder vi pause, mens Svanholm har ferielukket for udbringning til de økologiske fødevarefællesskaber. Vi håber, at medlemmerne vender tilbage i august, så der kommer hype omkring det igen. Mange har sagt, at de gerne vil vente med at være med til efter ferien, fortæller Daniel Fugl, formand for Frederikssund Økologiske Fødevarefællesskab, som oplyser, at der var 26 tilmeldte modtagere af økologiske grøntsager ved første levering den 25. juni og 18 ugen efter.

- Lige nu er der 35 medlemmer. Det er dejligt med så stor en tilslutning, fastslår formanden.

Læs mere i den trykte udgave af Frederiksborg Amts Avis mandag den 20. juli

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...