Status Quo samler generationerne

Fans i alle aldre har hele dagen kæmpet for at holde den famøse "front row" ved Status Quo-koncerten på Ringsted Festival torsdag aften.

Blandt den nye generation af Quo-fans er de to tvillingebrødre Joakim og Simon Frank Ernst fra Haslev.

De to fans tilskriver interessen for Status Quo deres far, som ifølge Joakim gav en god musikopdragelse.

Det betyder, at de begge har masser af Status Quo-tatoveringer, og at de begge er aktive musikere selv:

- Fars opdragelse var god. Det er nok grunden til, vi blev fans. I aften er min 12. koncert, forklarer Joakim.

Undervejs er det også blevet til en række møder med Status Quo - noget, som både Joakim og Simon ikke tøver med at kalde højdepunkterne:

- Den bedste koncert var nok i Kiel sidste år, siger Joakim og tænker lidt:- Men vi har også mødt dem nogle gange, og det har altid været stort. Faktisk var vi ude på deres hotel i dag, og da fik vi også lov at sige hej, siger han.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...