Traditionen tro var årets Nordbo Løb med til at sætte gang i årets festuge.
- 415 deltagere stillede op til start på 5 og 10 km., hvoraf de 101 var børn som havde deres egen rute på 1,5 km. Det er lidt færre deltagere end sidste år, men da løbet i år faldt på sankthansaften, er vi samlet set godt tilfredse med arrangementet, oplyser Carsten Nordbo (lille foto).
Løbet havde også i år start/mål på Nytorv, med en tur gennem Anlægget. I år havde rigtig mange festugegæster taget plads i Anlægget som opvarmning til Sankt Hans aften, så i år blev der for alvor heppet på løberne når de passerede Nytorv og Anlægget. Stemningen og humøret var i top ogdet vigtige er at løbet har været en god oplevelse for løberne, understreger Carsten Nordbo
Vinderne blev:
10 km kvinder: Vera Kaagaard,42:54
10 km mænd: Casper Højsgaard Jensen, 35:21
5 km kvinder: Lise Berner, 21:34
5 km mænd: Michael Steffen Pedersen, 17:43
Endvidere var der velfortjente medalje til alle tilmeldte børn.
Samtidig afvikledes en hammerslagskonkurrence, hvor der skulle gættes på salgsprisen på et hus Grønlandsvej i Slagelse. Vinderen blev Nikoline Felding fra Slagelse.