stenløse Det kan betale sig at være hurtig på aftrækkeren, når en radiostation står og vifter med et gavekort.
Spørg bare Cecilie Andresen fra Stenløse.
Hun har netop - gennem radioprogrammet "Go'Nova" hos Nova FM - vundet et gavekort på 5.000 kroner til tøjbutikken Wagner.
"De kørte en landsdækkende konkurrence i forbindelse med "Fars Dag". Her skulle man være først på linjen, når de spillede Lukas Graham. Det var jeg så heldig at være," siger Cecilie Andresen med et smil.
Hun understreger, at gavekortet skal bruges i den lokale Wagner-butik i Egedal Centret.
"Min far og min kæreste får helt sikkert glæde af gavekortet," siger hun.