Grænseforeningen besøger Giesegaard

Grænseforeningen i Ringsted arrangerer en tur til Giesegaard Gods lørdag den 27. juni.

Turen begynder ved indgangen til parken ved godset, og her tager pensioneret skovfoged Viggo Jensen imod turens deltagere. Mødetidspunktet er klokken 10, og alle interesserede er velkomne, hvis man har tilmeldt sig.

Viggo Jensen, der altså er dagens turleder, har været skovfoged i over 50 år på Giesegaard, så det er en person, der ved en masse om netop dette gods.

Man starter med at høre lidt om Giesegaards historie. Derefter går turen videre til de forskellige bygninger, hvor man blandt andet får den store maskinpark at se. Man slutter med en tur rundt i parken.

Giesegaards historie strækker sig over en periode på 300 år, og det er mange spændende historier, der knytter sig til slottet, dets ejere og de mange medarbejdere, der har haft deres færden på og omkring disse bygninger, hvis historie går tilbage til 1668.

Se mere i Ringsted Weekend

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...