Nu åbner den nye genbrugsbutik i Smørum

Så ligger datoen for åbningen af den nye genbrugsbutik på gården Egelund i Smørum fast.

Onsdag 3. juni kl. 11 slår genbrugsbutikken, der drives af vestforbrændingen, dørene op for borgerne, og det er noget, der glæder borgmester Willy Eliasen (V).

"Det er interessant og glædeligt, at Vestforbrænding har mod på at gå ind i et sådant lokalt projekt. Samarbejdet mellem Jobbroen i Egedal Kommune og Vestforbrænding kan være en ny måde at gribe tingene an på, og jeg vil følge det med stor interesse," siger borgmesteren.

Gården Egelund er ejet af Egedal Kommune og ligger på samme matrikel som Egedal Kommunes genbrugsstation i Smørum. Vestforbrænding lejer gården, og skulle der komme et overskud fra Genbrugsbutikken, vil det gå direkte tilbage til Egedal Kommune.

"Vestforbrænding involverer sig i Genbrugsbutikken som følge af regeringens "Ressourcestrategi 2013 - Danmark uden affald". Strategien lægger op til, at affaldsmængden skal ned, blandt andet ved at vi genbruger flere ting i den oprindelige form, altså direkte genbrug," siger driftschef Marcus Müller fra Vestforbrænding.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...