Politiet spiller i minibyen

Kjøge Mini-By på Strandvejen 101 i Køge er også kommet med på den liste over spillesteder, ved Politimusik festivallen i Køge lørdag.

Arrangørerne har rettet henvendelse til Kjøge Mini-By torsdag eftermiddag, da de havde fået et afbud til et af spillestederne, i det store udbud af koncerter i Køge og omegn lørdag formiddag og eftermiddag, afsluttende med en fælles koncert på Køge Torv kl. 14.00.

Der bliver således en koncert på Torvet i Mini-Byen lørdag kl. 10.30 med Sjællands Politiorkester der består af 16 mand. De vil spille en time.

Kjøge Mini-By har besluttet, at der vil være gratis adgang om formiddagen i forbindelse med Politi-koncerten og håber selvfølgelig, at mange vil benytte sig af dette og sidde og nyde musikken med udsigt over hele Køge centrums nu 472 huse som det så ud i 1865.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...