Dørene blev slået op for et enestående koncept, der ikke er set i Danmark før, da Anne Koch tirsdag formiddag åbnede Annes Dyrecenter i det tidligere posthus på Over Bølgen 37 i Waves, som udover dyrecenter huser dyrlæge og hundetrimmer.
- Det er noget helt nyt her i landet, men udbredt i både England og USA, at én butik rummer disse tre funktioner. I for eksempel USA er der 1800 Banfield-butikker, der alle også rummer dyrecenter, dyrlæge og hundetrimmer, så man kan få klaret det hele på en gang, ligesom vi tre kan supplere hianden godt inden for vores fagområder, siger dyrlæge Flemming Reindel, der dog først åbner hos Anne Koch den 1. juli, da håndværkerne ikke er helt færdige med lokalerne:
- Alle har længe ventet konceptet til Danmark, og nu er det altså her. Vi er spændte på, hvordan det kommer til at gå. Der er en god synergi i det, og vi kommer til at kunne supplere hinanden rigtig gidt.
Flemming Reindel driver i forvejen praksis på Taastrup Hovedgade 98 og har i forvejen mange kunder i Greve-området, som fremover skal bruge mindre tid på transport, når de skal til dyrlægen med deres kæledyr.
Han vil i dyrecentret i Waves have praksis med speciale inden for hund, kat, fugl og gnaver og vil foreløbig holde åbent tre dage om ugen: mandag, onsdag og fredag.
- Men nu må vi behovet, og så retter vi ind efter det, siger han.
Som tredje hjul på vognen vil hundetrimmer Elena Riise cirka tre dage om ugen have sin salon åben, ligeledes i egne lokaler.
Også Anne Koch, der er åbnet med et stort sortiment, til husdyrene, glæder sig over, at det er lykkedes at få det spændende og inspirerende koncept op at stå, så dyrecentret bliver et sted til alt.
Hun har i 23 år været daglig bestyrer af Bonnie Dyrecenter i Waves, som hun for nylig overtog som ny ejer, og i forbindelse med flytningen, valgte hun at lade butikken skifte navn til Anne's Dyrecenter.
- Men vi er stadig med i Bonnie-kæden med deres koncept. Der er bare tale om et nyt navn, siger Anne Koch.