Pelican Self Storage på Frejasvej i Hillerød udvider med flere opbevaringsrum. Den nye afdeling indeholder over 200 nye rum i størrelser fra 1 til 25 kvadratmeter. Selve bygningen er på 1700 kvadratmeter.
"Vi ser en høj efterspørgsel på opbevaringsrum i Hillerød og omegn. Vores kunder er mest private, men vi har også en del erhverv. De fleste bruger det som ekstra plads til for eksempel papkasserne med julepynten, men vi har også kunder som har solgt deres hus og skal bruge det midlertidigt," udtaler driftsdirektør Allan Agerskov i en pressemeddelelse.
Pelican Self Storage driver i alt 32 opbevaringscentre i Norden.