Nyt erhvervsnetværk spirer i Allerød

En tirsdag om måneden er der nu mulighed for at kickstarte både dagen og forretningspotentialet, når interesserede erhvervsdrivende mødes om formiddagskaffen for at bidrage til dagsordenen - at netværke.

Bag initiativet står en række virksomheder, som foruden at dele arbejdsadresse i Scandinavian Trade Building på Gydevang, er gået sammen om at skabe en fælles platform for lokalt netværk. Med tre møder bag sig er agendaen således sat for professionel sparring, faglig inspiration, vidensdeling og udvidelse af lokale forretningsrelationer.

Netværket er åbent for virksomheder med tilknytning til Allerød, og alle er velkomne uafhængigt af position og branchetilknytning, lyder det fra initiativtagerne.

De kommende møder finder sted 26. maj og 23. juni, og begge dage vil fokus være på virksomhedspræsentationer. Efterfølgende møders indhold fastlægges løbende på baggrund af input og ønsker fra netværkets medlemmer.

Det foregår i Scandinavian Trade Building på Gydevang, og det er om morgenen. Det koster 50 kroner, og det er inklusiv morgenmad. Hvis man vil deltage kan man kontakte Anne-Mette Hyveled på mailen: amh@s5.dk. Der er også en gruppe, der hedder 'Erhvervsnetværket Scandinavian Trade Building' på LinkedIn, som man kan tilmelde sig for at få informationer og nyheder.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...