Hvilken by er frækkest? Værløse eller Farum?

Der skal også være plads til lidt gak og løjer en gang imellem. Og det har vi så fundet her. 

Har du nogensinde tænkt over, hvor der bliver brugt mest sex-legetøj? I Værløse eller i Farum? Nå, ikke? Men det har Sinful.dk (en erotisk webshop, red.) nu undersøgt for os.

Sinful.dk har lavet en undersøgelse af danskernes 'forbrug' af sex-legetøj, og den viser, at borgerne i Værløse går en lille smule mere til den end borgerne i Farum. I hvert fald når det handler om at inddrage sex-legetøj i udskejelserne.

Værløse kommer ind på plads plads 133 i undersøgelsen, mens Farum halter lidt efter og må se sig henvist til plads 151. Folk i Værløse bruger 1,11 gange så meget sex-legetøj i forhold til landsgennemsnittet, mens folk i Farum bruger 1.02 gange så meget på sexlegetøj i forhold til landsgennemsnittet.

Der er i øvrigt sket et eller andet i Værløse i løbet af det sidste års tid. Undersøgelsen blev lavet første gang sidste år, og dengang havnede Værløse på plads 234, mens Farum lå på plads 203. Så der er altså blevet gået til stålet i Værløse det sidste års tid. 

Randers indtager i øvrigt førstepladsen i undersøgelsen, mens Danmarks mindst sexede by er fynske Marslev, der kommer ind på plads 591.

- Undersøgelsen er baseret på befolkningstal fra Danmarks Statistik og de seneste 100.000 ordrer, der er bestilt via Sinful.dk- Index-tallet er fundet ved at tage udgangspunkt i omsætningen for hvert postnummer, dividere den med antallet af indbyggere i området og så sammenligne det tal med landsgennemsnittet. For eksempel køber folk i Randers 2.09 gange mere sexlegetøj end gennemsnitsdanskeren.- Alle data i undersøgelsen er behandlet 100 procent anonymt, så du har altså ikke mulighed for at se, om det er dine naboer, der er blandt de frækkeste i Danmark - og hvilken slags sexlegetøj, de har købt

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...