Nu er det muligt at nyde en middag på Postgården, få øl hos Tjener Boldt eller kigge indenfor i Skjerns Magasin. Korsbæk er i dag åbnet på Bakken og fylder nu i omegnen af 2500 kvadratmeter i den gamle forlystelseshave.
Projektet er en 30-årig gammel drøm, der går i opfyldelse for teltholder Torben »Træsko« Pedersen. Som billederne viser, har det været et tilløbsstykke, som Matadors »mor«, Lise Nørgaard, naturligvis også deltog i.