Morddømt i drabssag uden lig vil udgive bog

Claus Stokholm Larsen og Bo Madsen, der tilbage i 2014 blev dømt for at have skudt og dræbt storsvindleren Henrik Haugberg Madsen fra Næstved, har nu planer om at udgive en bog om den noget opsigtsvækkende sag.

Titlen på bogen skal være »Drab Uden Lig«. Det oplyser den morddømte Claus Stokholm Larsen i et brev til Sjællandske.

- Vi er kommet dertil i vores såkaldte sag og situation, at vi har kontakt med et forlag (Peoples Press) omkring en eventuelt udgivelse af en bog om vores sag, som vi mener, er speciel på så mange plan, fortæller han i brevet.

- Vi har endnu ikke besluttet, hvorvidt og i hvilket omfang vi eventuelt selv vil skrive bogen, konstaterer Claus Stokholm Larsen.

Liget aldrig fundet

Sjællandske har siden sigtelsen af de to mænd tilbage i 2011 fulgt sagen tæt og været med fra det første grundlovsforhør i juni 2011 til den endelige dom i Østre Landsret i marts 2014.

Claus Stokholm Larsen og Bo Madsen blev dømt for at have skudt og dræbt Henrik Haugberg Madsen uden for en feriehytte i Karrebæksminde den 11. november 2010. Der er fundet en revolver, som lå skjult i en skov i Jylland. Det opsigtsvækkende ved sagen er, at det aldrig er lykkedes politiet at finde liget.

Det vil de morddømte nu skrive en bog om.

Læs mere i Sjællandske, mandag.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...