Dianalund Motor har udvidet produktsortimentet med en smart knækstyret minilæsser med teleskoparm fra MultiOne.
Den nye maskine hedder MultiOne og produceres i Italien af CSF, som har mere end 30 års erfaring i at udvikle maskiner og redskabsløsninger.
Med MultiOne i produktkataloget får Dianalund Motor endnu flere strenge at spille på, når de mange eksisterende kunders maskinbehov skal tilfredsstilles,
Boligforeninger, kommuner, håndværkere, kirkegårde, landbrug med dyrehold, hobbybrug med heste og kødkvæg.
- Og jeg er sikker på, de fleste i første omgang bliver overraskede over selve basismaskinens smidighed og styrke, når de får lov at køre den, siger Kurt Andersen.
MultiOne har multi-mange muligheder i én basismaskine. Rigtigheden af det udsagn understreges af redskabskataloget, hvor der findes 170 forskellige fabriksfremstillede redskaber lige fra græsklipper, til betonhammer, bladsamler og selvfølgelig en række løfteredskaber og skovle til montering i teleskoparmen.
Dianalund Motor har allerede solgt den første MultiOne. Den er solgt til en tømrer, der primært skal bruge maskinen hjemme på pladsen til losse/læsse varer på paller, men også har planer om at lade maskinen indgå i renholdelse af arealerne, snerydning osv.
