Solrød Sko er blevet til Skoringen

Mandag formiddag var der grand opening i den nye Skoringen i Solrød Center. Det hidtidige personale fra Solrød Sko fortsætter.

Solrød Sko i Solrød Center er blevet til Skoringen, men selv om butikken fortsætter i samme ånd, er det mere end bare facadeskiltet, der er ændret.

Med skiftet til Skoringen bliver butikken en del af det stærkeste brand i skobranchen i Danmark.

- Kunderne kan forvente et større og bredere udvalg til hele familien. Vi er en del af flere butikker i Køge/Roskilde-området, men har frie hænder til også at købe varer ind, som Solrød Sko hidtil har ført, og det bliver vi ved med, så længe vores kunder vil købe dem. Det vil sige, at butikken stadig vil være førende inden for de kendte mærkevarer som fx Peter Kaiser og Lloyd, men nu får vi også Skoringens egne kvalitetsmærker, fortæller den ene af ejerne, Daniel Ørud.

Han vil for det meste dagligt være i butikken i Solrød Center, men fortsætter også som butikschef i Skoringen i Roskilde.

Den anden ejer er Tina Langkilde, der er indehaver af Skoringen og Langkilde Sko i Køge.

LÆS MERE I SYDKYSTEN SYD TIRSDAG 3. MARTS.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...