Det er slut for tre daginstitutioner

Det er nu endeligt vedtaget, at tre daginstitutioner lukker som følgende af for mange tomme pladser. Det rammer Tornhøj i Jyllinge, Grantoften i Viby og Filuren i Roskilde.

De var af forvaltningen udpeget til lukning ud fra kriterier som popularitet, bygningernes stand og geografi. En høring blandt medarbejdere og bestyrelser kunne ikke overbevise politikerne om, at det skulle være anderledes.

- Alt pegede på, at det var dem, der var de mest oplagte til at blive lukket. Jeg synes, der er god fornuft i det, siger Claus Larsen (S), formand for skole- og børneudvalget.

I høringen var der bred enighed om, at det er nødvendigt at lukke institutioner for at sikre kvaliteten i de resterende tilbud.

Hvem der skal dreje nøglen om, er der ikke lige så stor enighed om. De direkte berørte er - nok ikke overraskede - imod at lukke netop deres institution.

- Der er kommet gode argumenter både for det ene og det andet, men helt objektivt synes jeg, vi har truffet det rigtige valg ud fra de kriterier, vi har fastlagt, siger Claus Larsen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...